Produktion af animalske materialer
Det kan være svært at beskrive produktionen af animalske materialer uden at generalisere for meget. I den ene ende af skalaen findes der flere voldsomme og hjerteskærende beskrivelser og videoer af produktioner, hvor der vises meget lidt empati for dyret. I den anden ende af skalaen er der landmænd, der går helhjertet ind i deres produktion og ønsker den højeste dyrevelfærd under de forudsætninger de nu har.
Men set fra et vegansk synspunkt, er det unødvendig udnyttelse af andre arter, når man vælger at købe og dermed støtte produktionen af animalske materialer. Der findes andre alternativer og animalske materialer er ikke længere essentielt for mennesker.
Silke
Til industriel produktion anvendes især kokonen fra silkesommerfuglen Bombyx mori. Arten Bombyx mori er blevet avlet igennem tiden og lever i dag ikke længere i naturen, men er afhængig af mennesker for at kunne overleve [1].
Silkeormen lever af morbærblade indtil den er klar til at spinde sin kokon, som skal beskytte larven, mens den går fra puppestadiet til en sommerfugl. Ved silkeproduktion spinder silkelarven sig dog til sin egen død.
For at udvinde silken fra silkesommerfuglenes kokoner, dræbes larverne indeni, før de laver hul på kokonerne. Dette gøres ved at lægge dem i solen eller en 90 °C varm ovn. For at få sericinet fjernet lægges kokonerne i sæbevand og koges i 1,5 time [1].
Uld
Uld er fårs hårbeklædning. Dyr som leverer fibre, der minder om uld, er lama, alpaka, vicunja, kashmir- og angoraged samt angorakanin [2].
En meget omdiskuteret metode der bruges ved fremstilling af uld i Australien, er ”mulesing”. Metoden bliver brugt for at forhindre spyfluer i at lægge æg omkring fårenes køns- og endetarmsåbning. Uden bedøvelse bliver der fjernet store stykker hud fra fårenes bagdel med en saks [3]. Selvom metoden stadig er meget omdiskuteret, er den fortsat lovlig i Australien.
Men får skal jo klippes? Det er korrekt, at det er nødvendigt at klippe de fleste produktionsfår, da vi har avlet dem til at producere ekstra uld. Dette er altså fremavlet og ikke tilfældet ved vilde får, der selv kan komme af med deres uld.
Læder
Læder er et materiale fremstillet ved bearbejdning af dyrehud. Læder forarbejdes især af hud fra okser, kalve, føl, får og geder, men kan også komme fra svin, krybdyr og padder [4].
Læder er som oftest et biprodukt til kødproduktionen, men kan også være det primære produkt. Selvom det er et biprodukt, støtter man stadig den fortsatte produktion og understøtter branchens profit.
Pels
Det er særligt pels fra mink, sæl, kanin, chinchilla eller ræv, der bliver brugt til beklædning. Ved det meste pelsproduktion er pelsen det primære produkt. Der har været flere sager igennem tiden omkring manglende dyrevelfærd i pelsindustrien.
Ræve pels
I 2009 vedtog Danmark loven Lov om forbud mod hold af ræve [5] og igangsatte en længere udfasning af rævefarme, hvor den sidste rævefarm blev lukket ved udgangen af 2020 – tre år før tilladelsen ville udløbe i 2023. Der produceres derfor ikke længere rævepels i Danmark.
Allerede i 1989 satte det daværende Etiske Råd vedrørende Husdyr spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kunne lade sig gøre at holde ræve i en produktionssammenhæng på en velfærdsmæssig acceptabel måde. Her konkluderede rådet “at der endnu ikke er udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke påføres urimelige ulemper, både fysisk og mentalt. Rådet finder, at produktionen, som den praktiseres i sin nuværende form, er etisk uacceptabel” [6].
Det tog altså Danmark to årtier at få stoppet en produktion, som blev vurderet etisk uacceptabel. Og på trods af at der i Danmark er forbud mod hold af ræve, importeres og sælges der fortsat rævepels.
Mink pels
Grundet COVID-19 og smittefare ved mink, blev der ved udgangen af 2020 vedtaget hasteloven Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink [7]. Forbuddet var dog kun midlertidigt og var gældende frem til 31. december 2022. Derefter kunne der igen holdes mink i Danmark. Danmark var indtil aflivningen af alle danske mink en af de største producenter af mink i verden.
Minken kommer oprindeligt fra Nordamerika, men blev i 1920’erne og 1930’erne importeret til Europa med det formål at avle dem som pelsdyr. Undslupne dyr fra farme har etableret fritlevende bestande i Danmark, samt resten af norden og store dele af Europa. I naturen er minkens territorie 2-3 km og som regel tilknyttet vand, hvilket også ses på den fysisk, da den har svømmehud mellem tæerne [8][9].
Mink ved pelsproduktion holdes typisk i mindre netbure på 90 x 30 x 45 cm (længde x bredde x højde) plus adgang til en redekasse [6]. Der er ikke adgang til vand, som de kan svømme i, grundet bl.a. bakterierisiko. Der har været en del diskussion i forskerkredse om minkens behov for adgang til svømmevand, hvor der er sat spørgsmålstegn ved, om mink essentielt har brug for vand. Meget tyder til gengæld på, at minken har et stort behov for adspredelse. Her kan svømmevand være én blandt flere muligheder [6].
Ved mink i fangeskab ses især to former for unormal adfærd: Stereotypier (hvor dyret gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden noget formål) og pelsgnav (hvor minken gnaver i eller sutter på dækhår og underuld hos sig selv og/eller sin burfælle, hvorved hårene fjernes) [6].
Chinchilla pels
Det er fortsat lovligt at producere pels fra chinchilla i Danmark. Produktionen af chinchillapels har været stigende fra 25.000 pelsninger i 2015 til 34.000 pelsninger i 2019 (statistikken stopper ved 2019) [10].
Der findes ikke meget information om velfærden ved chinchillaer, da der ikke har været den store opmærksomhed på dette område. Mulige problemstillinger, der blev fremhævet i EU-Kommissionens rapport The Welfare of Animals Kept for Fur Production[11] tilbage i 2001, inkluderer: manglende adspredelse ved redekasser, begrænset adgang til sandbade, lav burhøjde og store plastik halsbånd båret af hunner. Problemstillingerne er konklusionen på en undersøgelse af tre forskellige hollandske farme i 1996.
Referencer
1. Vester, F. (2014, 29. januar). Silke. Lokaliseret på: https://denstoredanske.lex.dk/silke_-_dyresekret,_bl.a._sommerfuglesilke
2. Lester, I. G. (2015, 25. november). Uld. Lokaliseret på: https://denstoredanske.lex.dk/uld
3. Berlingske (2008, 7. marts). Uld fra mishandlede får havner i danske tøj. Lokaliseret på: https://www.berlingske.dk/samfund/uld-fra-mishandlede-faar-havner-i-dansk-toej
4. Hansen, M. (2020, 12. maj). Læder. Lokaliseret på: https://denstoredanske.lex.dk/læder
5. Lov om forbud mod hold af ræve, jf. lov nr. 466 af 12/06/2009. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/466
6. Det Dyreetiske Råd (2003, januar). Udtalelse om pelsdyrproduktion. Lokaliseret på: https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fil/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-2003/
7. Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. lov nr. 2185 af 29/12/2020. Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185
8. Miljøstyrelsen. Mink. Lokaliseret på: https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/mink/
9. Dyrenes Beskyttelse. Minken: Udsigt til vand og masser af plads, tak. Lokaliseret på: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/minken-udsigt-til-vand-og-masser-af-plads-tak
10. Danmarks Statistik. PELS6: Produktion af skind efter dyreart (AFSLUTTET). Lokaliseret på: https://www.statistikbanken.dk/PELS6
11. European Commission (2001). The Welfare of Animals Kept for Fur Production. Lokaliseret på: https://ec.europa.eu/food/system/files/2020-12/sci-com_scah_out67_en.pdf