Hvorfor vælge at leve vegansk?
At vælge en vegansk livsstil handler om meget mere end blot kosten – det er en dybtgående beslutning, der påvirker ens forhold til dyr, miljøet og egen sundhed. Der findes mange forskellige grunde til at vælge at leve vegansk, ligesom at det også kan være en kombination af flere grunde. Nogle af de mest udbredte grunde er for dyrene, miljøet, personlig sundhed, etiske årsager eller reducering af hungersnød. Tre af grundene er kort uddybet herunder og der kan findes mere inspiration og viden på resten af hjemmesiden.
Dyrene
Den moderne industrielle landbrugsproduktion involverer ofte intensivt dyrehold, hvor dyr lever under trange forhold, begrænset bevægelse og har manglende adgang til deres naturlige adfærdsmønster. Det er unødvendig lidelse, da vi sagtens kan overleve uden animalske produkter og tilvalget af animalske produkter ofte skyldtes traditioner og smagsoplevelsen. Ved at leve vegansk kan du bidrage til at reducere efterspørgslen på animalske produkter, og derved reducere den unødvendige udnyttelse af dyr.