Vegansk hudpleje
Veganske og cruelty-free produkter
Mærkerne fremhævet på denne side skal ses som en inspiration til vegansk og cruelty-free hudpleje. Alle mærker er cruelty-free. Vær dog opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alle produkter i sortimentet, der er veganske. Du kan finde yderligere information under hvert enkelt mærke.
Link: Mere generel info om veganske og cruelty-free pleje- og skønhedsprodukter
Derma
Derma er et dansk mærke. Størstedelen af deres produkter er veganske, men ikke alle, da nogen indeholder bivoks (Cera Alba), uldfedt fra får (Lanolin) og honning (Mel). De fleste af deres produkter er derudover Svanemærket, AllergyCertified og anbefalet af Asthma Allergy Nordic. Derma har diverse veganske hudplejeprodukter – bodylotion, ansigtscreme, makeupfjerner, solcreme mm. Derma har selv fremhævet deres veganske produkter på deres hjemmeside.
Rudolph Care
Rudolph Care er et dansk mærke grundlagt af Andrea Rudolph. Alle produkter er cruelty-free, da de kun eksporteres til Europa. Det er dog ikke alle produkter, der er veganske, da nogle indeholder naturlig bivoks, honning, pullulan og lanolin og/eller karmin. Størstedelen af deres produkter bærer certificeringerne Svanemærket og COSMOS og langt de fleste produkter bærer den veganske certificering Vegan Trademark.
Dermalogica
Dermalogica er et amerikansk mærke. Alle deres produkter er cruelty-free og langt de fleste produkter er certificeret veganske.
Urtekram
Urtekram er et dansk mærke, som har et stort udvalg af veganske og cruelty-free produkter. Deres produkter er altid uden parabener og silikone og bærer certificeringen COSMOS.
Ecooking
Ecooking er et dansk mærke, som har et stort udvalg af veganske og cruelty-free produkter. Derudover er mange af deres produkter dermatologisk testet, AllegyCertified og parfumefri.
Matas hjemmeside
Matas hjemmeside er så smart bygget op, at du kan filtrere på både veganske og cruelty-free produkter. På siden klikker du blot på ’Alle filtre’ og vælger filteret ’Certificeringer’. Herunder ligger både muligheden for at filtrerer på ’Vegan Certified’, ’Cruelty Free’, samt andre filtre der kunne være relevante for dig.
Link: Hudpleje ved Matas